mandag den 16. juni 2008

”PAKHUSTRIK”

Strikke-caféens Kalender!

2. onsdag i hver måned fra september 2008 til og med april 2009
kl.19.00 til 21.30
Det Bruunske Pakhus
Kirkestræde 3, 7000 Fredericia

Du er hjertelig velkommen alene eller med veninder - her er altid nogen at snakke med.

3.9.2008
Velkommen til en ny sæson med fælles hygge og strik.
Jytte og Susanne - ”Lund + Lund” kommer og er med til, at vi får en god start.

1.10.2008
Vi får besøg af Lotte Wackerhagen, som bl.a. har designet forskellige sjaler og giver rigtig mange gode tips og ideer.

5.11.2008
Annette Danielsen, der er strik-designer og forfatter til bogen ”Hønsefødder & Gulerødder”, kommer og præsenterer sin nye bog ”Strik Naturligvis”. Vi får også mulighed for at lave strikkeprøver af mønstre fra bogen.
Lone fra Strib Strik kommer med garn og viser tips til strikkede ”Jule-nørklerier”.

3.12.2008
Tekstilformer Ruth Sørensen holder et spændende oplæg om sit arbejde med at udvikle nye modeller og opskrifter.

7.1.2009
På årets første Strikke-café-aften håber vi - ud over hygge og strik - at kunne arrangere lidt glad ”Musik til maskerne”.

4.2.2009
Her i starten af februar trænger vi igen til strikke-inspiration, så derfor er Bente Geil inviteret til at vise os og fortælle om sine spændende modeller.

4.3.2009
Vi gætter på, at du måske ikke ved, hvad ”Maskemarkører” er eller, hvordan de bruges!!
Det kan du få at se i aften, og du kan lære at lave dem selv, hvis du har lyst.

1.4.2009
Dette er sæsonens sidste aften med ”PAKHUSTRIK”, så der skal snakkes og strikkes igennem - måske kommer der også lidt muntre toner fra den musiske verden J

Vi ses

Dorte, Anni, Yt og Christa